Marine giftet seg med Søffren Kristensen Friis 2 Mai 1604, , Ribe, Jylland, Danmark. Søffren (sønn av Christen Friis og Kirsten Christensdatter) ble født Omkr 1580 , , Ribe, Jylland, Danmark; døde 1613, , Ribe, Jylland, Danmark; ble begravet 24 Apr 1613, , Ribe, Jylland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Ingeborg Sørensdatter Friis blev født omk. 1606 i Ribe.
Hendes mor var Marine Svane (datter af Anders Sørensen Vedel & Marine Svanesdatter) og hende far var Slotsskriver Søffren Kristensen Friis.
Efter Søffren død i april 1613 kom den 8 årig Ingeborg sammen med sin mor, sin 12 årig søster Maren og sin lillesøster Anne på 4 år til Turebygaard ved Købe i Sydsjælland omk. 1614. Med sig havde hun også sine kusiner med – som mor Marine havde adopteret fra sin tante Dorothea Svaning & Jens Laugesen der begge var døde. En af kusinerne var Dorothea Jensdatter Svaning.
Sammen med Birgitte Brahe 6 døtre, sine egne kusiner og fætre, der kom med til Turebygaard, var der rige muligheder for leg og pjank. Om Ingeborgs opvækst ved vi ikke meget, men hun er sikkert sammen sine andre med søskende og Birgitte Brahes døtre, opdraget i den ånd der var passende for det miljø de levede i og til deres endelige destination, at blive gift med den "Højst Bydende" af de unge (eller gamle) judicerede mænd der måtte anmode om deres hånd i giftermål.
I 1919 kom pesten til Turebygaard, og det liv de havde ført blev opløst i løbet af få måneder og området ved kgl. Dekret blev sat i isolation. Birgitte Brahe døde og blev begravet i Næstved og hendes 6 døtre flyttede til Rosenholm efter alle deres klæder mv. var blevet brændt. Ingeborg og hendes medsøstre fik formentlig samme skæbne, nemlig tvangsflyttet fra Turebygaard til et andet sted. De flyttede formentligt til Bregentved gods i stedet.
Og det er formentlig her de 2 brødre Ludvig og Arnold stiftede bekendtskab med Ingeborg & Dorothea. I hvert fald ender det med at Dorothea bliver gift med Theol. professor i Lund, Arnold Hansson Munthe, i 1622.
2 år senere, den 17. september 1624, bliver den nu 19 år gamle Ingeborg Friis gift med den 31 årig Ludvig Hanssøn Munthe og dermed blev kusinerne, hinandens svigerinder.

Ingeborg giftet seg med Ludvig Hansøn Munthe 17 Sep 1624, Lund, Malmøhus, Skåne, Sverige. Ludvig (sønn av Hans Ludvigssøn Munthe og Catharina de Fine) ble født 2 Aug 1593 , Tikøb, Helsingør, Frederiksborg, Danmark; ble døpt 12 Aug 1593 , Tikøb, Helsingør, Frederiksborg, Danmark; døde 12 Mar 1649, , Bergen, Hordaland, Norge; ble begravet 1649, , Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hans giftet seg med Zilla Rissbrich 1664. Zilla døde 1726; ble begravet 19 Okt 1726, , Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Abel giftet seg med Peder Nielsen Lem 1646. Peder (sønn av Niels Pedersen Lem og Mette Pedersdatter) ble født 10 Aug 1617 , Yttersø, Hedrum sogn, Sandefjord, Vestfold, Norge; døde Omkr 1663, Fana, Bergen, Hordaland, Norge; ble begravet , , Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elisabeth giftet seg med Christen Paus 1649. Christen ble født , , København, Sjælland, Danmark; døde 15 Jun 1663, , Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Birgitte giftet seg med Christopher Morgenstierne, d. e. 1657, , Bergen, Hordaland, Norge. Christopher (sønn av Giert Morgenstierne og Birgitte Glad) ble født 3 Jan 1619 , Flåhammer, Luster, Sogn og Fjordane, Norge; døde 12 Nov 1679, Flåhammer, Luster, Sogn og Fjordane, Norge; ble begravet , Dale kirke, Luster, Sogn og Fjordane, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Maren giftet seg med Anders Johanssøn Grytten 10 Nov 1658. Anders døde 11 Mar 1685. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anna giftet seg med Iver Anderssøn 1659. Iver ble født 1630; døde 23 Jan 1683; ble begravet , Vestnes kirke, , Møre og Romsdal, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Søren giftet seg med Maren Finde 9 Jun 1680. Maren (datter av Peder Finde og Barbara Henriksdatter Nitter) døde 1728. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ingeborg giftet seg med Anders Lem 1679. Anders ble født 1649; døde Sep 1723. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Karen giftet seg med Christian Nilsen Holberg 1683, , Bergen, Hordaland, Norge. Christian ble født 1625 , , Bergen, Hordaland, Norge; døde 29 Mar 1686, , Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ingeborg giftet seg med Hans Claussøn Munthe 1670. Hans ble født Før 1654; døde 1702, , Bergen, Hordaland, Norge; ble begravet 18 Jan 1702, , Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ludvig giftet seg med Karen Leganger 1684. Karen (datter av Iver Leganger og Anna Finde) ble født 14 Apr 1668; døde 19 Des 1702, Vik, Sogn og Fjordane, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elisabeth giftet seg med Hans Hanssøn Blix 1683. Hans (sønn av Hans Hanssøn Blix og Kirsten Stephansdatter Soop) ble født 1661 , Gildeskål, Saltdal, Nordland, Norge; døde 1 Apr 1730, Ullevål, Vestre Aker, , Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Grytten, Ingeborg Anders-Datter
Af: Inger Vederhus
Forfatteren var af norsk-dansk præsteslægt, levede som spedalsk et isoleret liv i forældrenes hjem i Holmedal, Sunnfjord på den norske vestkyst.
Hendes salmebog 'Kaars-Frugt' (Kors-frugt), udgivet 1713, udtrykker en længsel efter døden og Guds befrielse af sjælen fra kroppen. At livet i kroppen er et eksil fra livet i Himlen, får som motiv hos Ingeborg Grytten en dybt personlig klangbund i kraft af hendes sygehistorie.

Den satans krop
Af: Inger Vederhus
Min bange Siæles fule (dvs. stygge) Saar
Forfærdeligen stinker
Udi min Herres Næsebaar
Hvorfore jeg nu hinker.
('Den Anden Sang')

Selv om Dorothe Engelbretsdatter banede vejen for en kvindelig salmekunst, blev linjer som disse af Ingeborg Grytten ikke regnet med blandt de mest populære salmer i 1600-tallet. De findes heller ikke i senere tiders salmesamlinger. Men linjerne er skrevet af den salmedigterinde i Norge, som var først ude med vers efter Dorothe Engelbretsdatter. Ingeborg Grytten henter ofte udtryk fra den bergenske Deborah, som Dorothe blev kaldt, og hun vedkender sig sit slægtskab med Dorothes salmedigtning. Alligevel er der tydelige forskelle mellem de to salmeforfattere.

Stormægtigste Konge giv agt
Det kommer en Betler til dig
En siug Siæl med sørgelig Dragt
Som af dig med raaben og Skrig
Naade begier
Naade begier
Ach Fader! jeg svage er her
Som mod dig gruelig har syndet/dis vær.
(Fra Kors-Frugt 'Om Siælens Trøst imod Synden').

Ingeborg Grytten maner gang på gang linjer frem, der er domineret af hendes personlige ulykke. Hun var senere end Dorothe Engelbretsdatter og lod livet komme mere direkte til udtryk i salmeversene. Hun har ikke så megen ære at miste og er i tid nærmere den mere personligt bekendende pietisme.
Det er ikke vanskeligt at forestille sig salmedigterinden Ingeborg Anders-Datter Grytten (født 1668) siddende, mørkklædt og vansiret, i den stol i Holmedal kirkes galleri i det vestlige Norge, som bærer hendes navn. Hendes far er menighedens præst, men Ingeborg Grytten lever isoleret fra mange af sin egen stand, fordi hun er spedalsk, og hun lever også isoleret fra folk i bygderne, fordi hun tilhører embedsstanden. Desuden beskæftiger hun sig med noget, der er ualmindeligt for kvinder, nemlig salmedigtning. Ensomheden kunne til tider føles overvældende og satte sig også tydelige spor i hendes digtning, bl.a. i denne salme, hvor hun beder om at måtte dø. Alle hendes venner er væk:

Skal jeg længer paa dig vente,
før det falder dig tilpas
At du mig herfra vil hente,
og mig spende fra mit Las (dvs. byrde)?
('Den Tiende Sang')

Ingeborg Grytten har dog så mange forbindelser, at hun får udgivet sine 48 salmer i samlingen 'Kors-Frugt' (København 1713). Samlingen blev senere trykt i flere oplag frem til 1846. De var sandsynligvis skrevet i 1690'erne og blev godkendt af censuren i 1701. I 'Kors-Frugt' møder de læsende og syngende et univers, som er kompakt ensformigt i sine maniske og mørke skildringer af livet. Læresætningerne om det syndige liv gentages i et besværgende stilleje:

Det første ieg i Verden Kieg (dvs. så, kiggede),
begyndte jeg at synde
Uteerlig Idræt var min Leeg,
Som Satan mig tilskynde.
('Den Anden Sang')

Dette livssyn hang nøje sammen med det dominerende billede af den forgængelige og syge krop. Grytten forstod de smertefulde kropslige erfaringer teologisk: Der er en nøje årsagssammenhæng mellem den syge krop og den syndige sjæl, "Samvittighedens Svøbe". I Gryttens ideologi er sygdom straffen for synd. Den syge er skyldig. Det gode liv begynder ifølge denne tankegang først, når Gud frigør sjælen, ved at kroppen, "Moder Evas kaade Kiød", dør. Kroppen er noget, man må frigøres fra. Derfor er dødslængslen en besættelse i Gryttens salmer. Det kropslige er påtrængende grimt og kan ikke skjules.

Dog er min Bylde
Saa overmaade ond,
at jeg kan ikke Skiule mine Prikke (dvs. pletter).
('Den Tredie Sang')

Det kropslige liv er et eksil fra det himmelske. Ingeborg Gryttens salmer giver dette tema en biografisk klangbund, som gør, at hendes vers fremstår som mere private end digtene af foregangskvinden Dorothe Engelbretsdatter. Vi er nærmere den inderlige pietistiske kristendomsforståelse, som præger 1600-tallets andagtslitteratur.
Salmernes mest konsekvente kompositoriske princip er tvedelingen mellem livet før og livet efter døden. Den gode tilværelse begynder først, "Naar Sielen fra Legemet adskiller sig". Himmelsk bliver det, når "De tørre Been der igien grønnes". Hvad mere kan man da ønske sig, spørger Grytten, 'End Sundhed for Sygdom og Smerte'?
Rosen er et ofte brugt billede på Kristus. Dens renhed og ædle, fine duft bliver bl.a. symbol på Kristi nåde, der forvandler det forvildede og syndige menneske. I denne "passionsrose" er Jesu fem sår tegnet i rosens fem kronblade. Efter gammel tolknings tradition giver såret i siden mulighed for at skue ind i Jesu hjerte.
Gryttens 12 første salmer er råb om hjælp for at bekæmpe synden. Ordene 'Synd', 'Suk' og 'Klage' gentages i titlerne på disse tematiske salmer. Derefter får Gud og konge deres rituelle hyldestsalmer, før året indrammes af vers til jul, nytår, påske og Kristi Himmelfart. Salmen om himmelfarten er opsigtsvækkende privat, præget af den særlige dødslængsel, Ingeborg Grytten gav udtryk for.
Så er det dagliglivets tur. Hver ugedag indrammes af morgen- og aftensange. Dertil kommer en bodssang for hver dag. I disse tekster skildrer Grytten konsekvent tilværelsen i ideelle, men bodsteologiske termer. Her er ingen realisme. Morgensalmerne takker alle Gud for at have holdt omhyggeligt vagt natten igennem, så sangersken har kunnet sove godt. Derefter følger en bøn for dagen og en forbøn for næsten. Slutningen stadfæster Guds almagt og skønmaler livet i himlen. Dagen forløber ligeledes godt, skal man tro aftensangene. Gud er med, selv om man aldrig slipper for "den listige Frister". Spørgsmålet er så, om Gud også vil være der om natten. Det virker, som om han må overtales og mindes om, hvor venlig han tidligere har været:

Som du i Dag og al min Tid
Har vært mig en troe Fader
Saa beder jeg dig, JEsu blid
du mig og ey forlader
I denne Nat, men hos mig staaer
Saa jeg ey nogen Skade faaer
På Siæl, Gods eller Lemmer.
('Aften-Sang om Løverdagen')

Ingeborg Gryttens salmer rejser spørgsmålet om, hvad de synder konkret består i, som hun hele tiden synger om. I den retning går salmerne ikke meget i detaljer. De synder, man hører om, er især knyttet til tale-, høre- og synssanserne. Den hyppigste synd er knyttet til de daglige samtaler. De er mistænkelige og kaldes 'Løsagtigt Snak' Ørerne bruger man heller ikke bedre:

Eya hvor monne sig Ørene spisse
Efter at høre forfængelig Snak.
('Aften-Sang om Søndagen')

Og øjnenes attrå er, at de 'Paa Verdens Galskab, forgabet sig slet'. Heller ikke tankelivet er skyldfrit. Det bliver let Satans tanker, der præger hverdagslivet.
Hvad man kan få at vide om Ingeborg Grytten, en af Norges to 1600-tals-digterinder, må man i det store og hele læse ud af hendes salmer. Ikke engang hendes dødsår er kendt. Men hun kendte Dorothe Engelbretsdatters Siælens Sang-Offer, for hun henter melodistof fra dette værk. Således var det Norges vestkyst, der fostrede de to første norske digterinder. De kom fra den samme overnationale præstestand, som dengang havde rådighed over skriften, også den kvindelige.