VÃ¥r Slekts Historie

Oppdag våre forfedre og andre slektninger

Axel Johannes Coldevin

Mann 1900 - 1992  (92 Ã¥r)


Personlig informasjon    |    Notater    |    Hendelseskart    |    Alle

  • Navn Axel Johannes Coldevin 
    Fødsel 4 Mar 1900  Dønnes, Helgeland, Nordland, Norge Finn alle personer med hendelser pÃ¥ dette stedet 
    Kjønn Mann 
    Yrke Nordlandshistoriker og dr. philol 
    Død 23 Jun 1992  Bærum, Akershus, Norge Finn alle personer med hendelser pÃ¥ dette stedet 
    Begravelse 30 Jun 1992  Haslum kirke, Bærum, Akershus, Norge Finn alle personer med hendelser pÃ¥ dette stedet 
    Person ID I1910  Min slekt
    Sist endret 4 Mar 2015 

    Far Hans Johan Emmaus Tønder Coldevin,   f. 2 Okt 1834, Dønnes, Helgeland, Nordland, Norge Finn alle personer med hendelser pÃ¥ dette stedetd. 9 Jun 1932 (Alder 98 Ã¥r) 
    Mor Anne Margrethe Henrikke Aas,   f. 1853   d. 1911 (Alder 58 Ã¥r) 
    Famile ID F583  Gruppeskjema  |  Familiediagram

    Familie Gunvor Smedal,   f. 3 Okt 1903   d. 31 Jul 1996 (Alder 93 Ã¥r) 
    Ekteskap 1931 
    Famile ID F584  Gruppeskjema  |  Familiediagram
    Sist endret 31 Des 1969 

  • Hendelseskart
    Link til Google MapsFødsel - 4 Mar 1900 - Dønnes, Helgeland, Nordland, Norge Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 23 Jun 1992 - Bærum, Akershus, Norge Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - 30 Jun 1992 - Haslum kirke, Bærum, Akershus, Norge Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Tegnforklaring  : Adresse       : Lokasjon       : By       : Fylke/Grevskap       : Stat/Provins       : Land       : Ikke satt

  • Notater 
    • Fra Jan Tuxen:

      Axel Coldevin var historiker med speciale i nordnorske forhold. Cand.philol. 1927; dr.phil. 1938; gymnasielektor i Sarpsborg, Oslo og Bærum1927-68; forfatter af flere hovedværker om norsk historie; medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab fra 1976.

      Axel Coldevin er særligt kendt for sin banebrydende nyfortolkning af forholdet imellem købmænd, godsejere og leilendinger (en art fæstebønder) i Nordnorge. Før Coldevin var den herskende opfattelse, at specielt bergenskøbmændenes handelsprivilegier og godsejernes jordrettigheder havde udgjort en alvorlig hæmsko for samfundets udvikling i Nordnorge. Coldevin påviste derimod, at der i høj grad var en naturlig og gunstig balance imellem disse grupper, udtrykt for eksempel i denne centrale sætning fra hansdoktorafhandling: "I Nord-Norge er det iallfall særdeles lærerikt å feste opmerksomheten ved den likevekt som lovene og utviklingen tidlig skapte mellem fiskerbønder, handelsmenn og godseiere, en likevekt som først og fremst kom dem tilgode som var økonomisk underlegne".

      Der har siden været enkelte indvendingermod hans arbejde og konklusioner, bl.a. at han var for unuanceret i bedømmelsen af den stand, som han selv kom af - Coldevin var godsejersøn fra Dønnes. Men i det store og hele er hans arbejde blevet stående, og han kaldes ikke uden grund "Nordlands historiker".

      Coldevins litterære produktion var omfattende. Afstørst betydning var vel hans doktorafhandling 'Næringsliv og priser i Nordland 1700-1880', Bergen 1938, og 'Jordegods og storgårder i Nord-Norge', Trondheim1943 (ny og revideret udgave, Espa 1989). I det sidstnævnte værk er et af de vigtige temaer netop forholdet imellem de forskellige befolkningsgrupper, som belyses med mange eksempler. Coldevin nyskrev desuden i 1950 værket 'Norske storgårder' og var medredaktør på og medforfatter af 'Vårt folks historie', Aschehoug, udgivet i 1960-erne. Hertil kommer en omfattende produktion af lærebøger samt en lang række lokalhistoriske bøger, herunder: 'Sarpsborgs historie 1839-1939', 1950, 'Rana bygdebok', Mo 1964-65, 'Bodø by 1816-1966', Bodø 1966, 'Dønna bygdehistorie', Dønna 1980, 'Gammel kultur på Helgeland', Mo 1986.

      Coldevin tog initiativ til samling af det Coldevinske godsarkiv fra Dønnes på Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Bibliotek, nu Spesialsamlingene ved Universitetsbiblioteket i Trondheim. I forbindelse med udgivelsen af en registratur for dette arkiv i 1980 skrev Coldevin en glimrende, men lidet kendt artikel om Dønnesgodsets historie.